Indenfor voldene

Enhver by med respekt for sig selv passer på sine borgere. Der er mure, volde og porte, der aflåses om natten, så ingen kan komme ud eller ind. Ikke at der ikke kunne ske en masse indenfor, men det har givet en vis beskyttelse mod mangt og meget.

Det er ikke til at forestille sig, men Nørreport, der afslutter latinerkvarteret, har oprindeligt været en af de porte, der førte ind i København. Større var byen ikke den gang. Det er også derfor Nørre Voldgade hedder, som den gør. Oprindeligt ikke en stor vej, men snarere et lille stræde, der førte hen til voldanlægget og dermed ud af byen. Det var den nordligste port i middelalderen, men porten blev efterfølgende flyttet, idet byen voksede.

Herfra kan turen tages ned ad Nørregade. Et vejnavn, der er helt almindeligt i hele landet. Alle steder har en gade, der ligger mod nord. Her en gade, der førte mod den nordlige port, heraf navnet.

Ingen by foruden en landsby

Ingen byer starter som en pulserende metropol og endnu mindre som en hovedstad. København er ingen undtagelse, og i latinerkvarteret findes der stadig spor efter en klassisk landsbygade. I dag bærer den navnet Vestergade, og bygningerne er alle opført efter Københavns sidste store brand.

Det er så meget en landsby, at der oprindeligt ikke har været bygninger af sten på dette område. Det har været lerhytter og lignende, der har været her, og igen understreger det, at København engang var en landsby.

Københavns andet rådhus blev på et tidspunkt overgivet til Københavns Universitet som studieområde. Gaden var kendt som Rådhusstræde, så Gammel Rådhusstræde, og bygningen begyndte i folkemunde at blive kaldt studiegården, og det har ført til, at gaden i dag er kendt som Studiestræde.

På den måde ses en udvikling over tid, og det giver en spændende forklaring på, hvorfor navne på blandt andet veje er, som de er i dag.

Pisserenden

De små stræder i latinerkvarteret gennemskærer det område, der er kendt som Pisserenden. Ikke det mest flatterende navn til en bydel, men alt får navn af en grund. I dette område var der mange brændevinsbrænderier, som selvfølgelig havde kreaturer gående indenfor bygrænsen, masser af almindelige og jævne værtshuse, fest og farver.

Området er ikke en del af latinerkvarteret, men der har ikke været langt til det mere festlige i tilværelsen med alt hvad der dertil hører af larm og fest. Ikke ulig i dag, hvor det fortsat er et besøgt område i nattelivet.

De små stræder i hjertet af København

De små stræder indenfor voldene, der stadig eksisterer den dag i dag, har som resten af København en lang og rig historie. I Larsbjørnsstræde omsmeltede Niels Heidenreich Guldhornene. Vores nationalklenodie, som han havde stjålet. og som vi kun kender udseendet på i dag, da der var lavet en aftegning af dem.

Larslejsstræde er derimod opkaldt efter en gårdejer, der boede der i middelalderen. Hans navn er opgivet til at være Lasse Leeg, og stavemåden har ændret sig et utal af gange, indtil strædet fik sit endelige navn, som det fortsat bærer i dag.

Det mest naturlige at kalde et stræde er selvfølgelig at opkalde det efter den nærmeste kirke. Det er tilfældet for Sankt Peders Stræde, der er opkaldt efter Sankt Petri Kirke, der i dag er den tyske kirke i Danmark.

Grænsen mellem gammel og ny

Udenfor dette område var der oprindeligt intet. Ingen by i hvert fald. København gik til voldene og var spærret inde. Men byer vokser som bekendt, og flere og flere måtte slå sig ned udenfor voldene.

Det er ikke noget, der er problemer med i dag, hvor København er mere end vokset i areal og højde, men dengang var det anderledes. Som tiderne skiftede, således også sikkerheden for byens borgere. Voldene blev endeligt nedlagt, og deres eksistens ses nu i gadenavne og andre stednavne rundt omkring i København.

Der er i hvert fald ikke mange, der har levet den gang, der vil være tæt på at kunne genkende byen. Ikke en gang indenfor voldene. De mange brande og den måde byggestilen, har ændret sig på, har skabt et helt andet København og herunder et latinerkvarter, der er så meget anderledes, end det var, da det første universitet så dagens lys og latin blev et almindeligt sprog i byen.

En helhed i byen

Netop fordi København har stået i flammer så mange gange gennem historien, er store dele af byen genopført på samme tid. Det giver en god blanding af ensartethed i byen, men samtidig har det stadig et gammeldags præg, for bygningerne har efterhånden en del år på bagen.

Det er ikke kun latinerkvarteret, men hele byen, der fortjener opmærksomhed.